Bred aftale om teleforlig skal sikre god digital dækning og 5G

Alle Folketingets partier er enige om nyt teleforlig, der udvider bredbåndspuljen og skal fremtidssikre mobildækningen. Det seneste forlig er fra 1999. Dagens aftale lægger sig tæt op ad regeringens udspil, der kom i marts.

- Vi er enige om at skabe bedre rammer for udrulning af 5G, og jeg er glad for, at det er så stort et hold, der står bag aftalen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Bredbåndspuljen tilføres yderligere 60 mio. kr. så der i alt er 100 mio. kr. i år til at sikre bedre internet i Danmark.

Den skal fremover målrettes de tyndt befolkede områder, da markedet selv har en interesse i at udbrede bedre internet i de større byer.

Målsætningen er, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s. I 2017 havde 89 pct. adgang til samme hastighed.

Parterne er også enige om at udarbejde en national handlingsplan for udrulning af 5G i Danmark.

100 gange hurtigere
I løbet af de næste tre til fem år ventes det, at 5G, der er næste generations mobilteknologi, introduceres i Danmark. 5G er op til 100 gange hurtigere end det nuværende 4G-net.

Danmark halter efter resten af Skandinavien, når det kommer til at gøre klar til 5G, men det skal der rettes op på nu. Derfor nedsættes et forum, der skal se på det.

- Vi skal på omgangshøjde, regeringens ambition er, at Danmark skal være i elite, siger Lars Christian Lilleholt.

Regeringens spillede i marts ud med et dækningskrav forud for efterårets auktioner af frekvenser, men det er ikke en del af torsdagens aftale.

Parterne er endnu ikke blevet enige om dækningskravene, eller om indtjeningen skal gavne staten eller selskaberne, der så kan bruge pengene på investeringer.

Det handler blandt andet om, at der er nogle ubeboede øer, hvor det ikke giver mening at stille krav om dækning med bredbånd.

Frekvenserne er populært sagt de 'motorveje i luften', som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.

Øget pres på kommunerne
Foruden bedre mobil- og bredbåndsdækning betyder det et øget pres på kommunerne, der skal fjerne barrierer for udbygning af mobilnettet, så der kan komme bedre dækning i hele landet.

Det glæder telebranchen og erhvervsorganisationer, som mener, at dækningen ikke er god nok i de tyndt befolkede dele af landet. I Dansk Industri er der tilfredshed.

- En af barriererne for bedre dækning i hele landet er de kommunale vilkår for opsætning af master og nedgravning af kabler. I dag er vilkårene vidt forskellige fra kommune til kommune, siger direktør for DI Digital Lars Frelle-Petersen i en skriftlig kommentar.

Rudersdal har for eksempel krævet 240.000 kr. i jordleje til en mobilmast, mens Odsherred har tilbudt jordleje til 0 kr.

Standardisering
I det nye forlig opfordres kommunerne til en standardiseret sagsbehandling, at definere servicemål og hurtigere procedure for mindre gravearbejde. Samt at fastsætte en rimelig masteleje.

- Det er vigtigt, at der nu skabes helt klare rammer for, hvordan kommunerne kan agere på teleområdet.

- Det vil fjerne den usikkerhed, der har været på området de senere år, siger Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC Group, i en skriftlig kommentar.

Kommunerne skal samtidig være opmærksom på, at de har en stor opgave i at sikre mere smidige regler for gravearbejdet i forbindelse med etablering af fibernet og anden digital infrastruktur.

Det mener Dansk Erhverv.

- Erfaringerne viser, at i de kommuner hvor efterspørgslen efter fibernet er størst, og barriererne for nettets udbredelse er lavest, ja der søger gravemaskinerne i høj grad hen, siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, i en kommentar.

Ritzau